Figen

Efterårets frugter

Efteråret bringer en masse dejlige frugter med sig og det virker næsten som om, at årstiden prøver at give os sødme før vi går den bitre vinter imøde.

Udover den smukke "Kaktusfigen", som før beskrevet, så kan vi hernede nyde godt af "rigtige" friske figen. Læs mere om frugten her: http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/figen.html

Det er en såkaldt sort figen, men de findes også grønne, som jeg personligt bedst kan lide. De smager pragtfuldt med en god, stærk lagret ost, parmaskinke, friske nødder, godt brød og et godt glas vin!!

Her er de grønne figen med de friske nødder.

En anden fyldig og næringsrig frugt er den skønne Kakifrugt eller Sharonfrugt. Den findes både hård og nærmest mosagtig blød læs mere her:http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/sharon.html

Den har en dejlig smag af abrikos og vanillie og bliver brugt som den er eller i bagværk.

Her ses den overskårene frugt og storfrugtet røn..

Storfrugtet røn (sorbus domestica L.) er mig bekendt ikke kendt i Danmark. Hernede bliver de hovedsaligt brugt til fremstilling af brændevin. De bliver plukket om efteråret, men da de er lidt sure, bliver de hængt op i buketter til færdigmodning, hvorved de bliver bløde og søde og spiselige.

De er virkelige dekorative og de holder længe!!

Vi så også de ikke helt modne "Kvæder" - disse pragtfulde, duftende æble/pære frugter. Her er et link : http://www.dr.dk/have/raad/planter/kvaede.asp

De er perfekte til dekorationer, da de udover at være smukke, dufter så dejligt og også de holder rimeligt længe.

Efteråret forærer os ikke kun næringsrige frugter og druer til vores vin, men også de skønne oliven, som Alessandro og Caterina selvfølgelig også dyrker, men dem kommer der mere om... !!

Vinhøst 14.9.2007

Vinhøst 2007

Igen i år har vi haft fornøjelsen at deltage i vores venner Alessandro og Caterina's vinhøst!! Vi havde en pragtfuld formiddag og selvom udbyttet ikke var som forventet, er jeg sikker på, at vinen nok skal blive god! Det har jo været en lang og tør sommer, så druerne var der ikke så mange af, men de var tilgengæld meget søde og fyldte med saft og kraft. Vi glæder os til at smage !! Her kommer lidt billeder :

Første række

Vinbonden Alessandro

- Og hans unge hjælper!!

Alle hjælper til - undtagen fotografen.....!

De sorte druer

Og de hvide druer

Alle skal de samme vej!!

Der læsses op!

Vi vender hjem med årets høst.

Druerne kværnes med det samme

Caterina var klar med kaffe og kage - uhhm!!

Det var som sagt en dejlig dag. Sensommeren byder ikke kun på de pragtfulde druer, men også på mange andre spændende frugter, som jeg vil komme ind på en anden gang!!

"Joe Petrosino"

Joe Petrosino

Som sagt, var den eneste seværdighed i Padula ikke kun "La Certosa".

Byen selv er et besøg værd med de smalle, bakkede, brostensbelagte gader, der snoer sig op ad bjergsiden for at slutte på toppen med den opligatoriske kirke.

I byen emmer det med stolthed over det berømte bysbarn Giuseppe (kaldet Joe) Petrosino og noget af det første man møder på vej op til byen er da også en buste af ham. Dette sted er samtidig et stratetisk udsigtspunkt med certosaen i baggrunden.

Vi fulgte "panorama-vejen" rundt i byen og fandt hurtigt Petrosino's barndomshjem, som siden 6 Juli 2000 er museum.

Hans barndomshjem

Joe Petrosino blev født 31 august 1860, som den første i en børneflok på 6. Faderen Prospero var skræder, men vilkårene var dengang hårde og som nogle af de første, besluttede familien at emigrere til Amerika da Joe var 13. De slog sig ned i New York i "Little Italy". Joe, som den ældste, hjalp til med husholdningen som stik-i-rend-dreng i kvarteret. Om aftenen læste han engelsk. Som ung åbnede han sammen med 4 venner en kiosk, hvor de solgte aviser og pussede sko lige over for Politiets hovedkvarter. Han blev hurtig venner med politifolkene og de brugte ham som informator. Dengang var der ingen italienere i politiet, så det var smart med ham som mellemled. Han hjalp villigt til, da han følte flovhed over sine kriminelle landsmænd. Hans drøm var at blive politimand og det lykkedes for ham efter at han havde fået et fif om et attentat mod politimesteren, som han redede i sidste øjeblik.! Efter kun 2 år blev han optaget i specialkorpset Bureau.

Petrosino blev hurtigt noget af en "recordman": 1' italienske politimand i USA, 1' og eneste, der udførte mere end 700 arrestationer om året, 1' som fandt ud af at mafiaen var en organisation og havde sine rødder på Sicillien, 1' som arbejdede incognito i forklædning, 1' der skaber en anti-mafia pool og mange mange flere...! Han redede livet på flere berømtheder som den italienske tenor Enrico Caruso og han afværgede et attentat på den italienske konge Umberto 1'. Han bliver Roosevelts personlige ven og skal informere direkte til ham og opfordrede ham til et internationalt samarbejde mod mafiaen. I New York var mafiaen rystet, men Petrosino vidste, at han måtte til Palermo for at rive de sidste rødder over.

I 1909 vendte han kort hjem til Padula efter 36 år. I barndomshjemmet boede nu hans yngste bror, som i mellemtiden var vendt hjem. Her var dækket op til fest og æresgæsten skulle selvfølgelig bo i stuen!

Han havde rejst under dæknavn, og han blev klar over at han var blevet forrådt, da han dagen efter sin ankomst kunne læse i avisen, at han befandt sig i Italien. Ikke destomindre foresatte han sin mission til Palermo. D. 12 Marts 1909 blev han skudt midt på Piazza Marina i Palermo.

Nyheden gik hurtigt verden rundt og d. 19 Marts blev der holdt en statsbegravelse for ham i byen. New York ville dog vise politimanden den sidste ære, så han blev balsameret og bragt til NY. Som noget enestående (endnu en record) fik han endnu en statsbegravelse d. 12 April. 260.000 deltog i hans amerikanske begravelse og Roosevelt sagde i sin afskedstale bla.:"Petrosino var en stor, god mand, som det var værd at kende, en loyal og modig politimand. Tabet af min ven Joe smerter mig meget...".

Petrosino efterlod sig en kone og en 3 måneder gammel datter.

I 19911 blev alle de mistænkte i mordet frifundet p.g.a bevismangel.....

Han blev den første repræsentant for ordensmagten at dø for mafiaens hånd - siden har General Dalla Chiesa, dommerne Falcone og Boresllino måtte lide samme skæbne. Jeg har tænkt på hvordan Italien ville have set ud i dag, hvis det var lykkedes for Petrosino at fuldføre sin mission...? Det er nok naivt at tro, at mafiaen så ikke havde eksisteret mere, men det er mænd som ovennævnte, der giver os tro, håb og idealer.

Petrosino er langt fra glemt i New York. Hvert år fejres d. 19 Oktober "Petrosino-Day". En folkeskole er opkaldt efter ham, værdige politimænd modtager en "Petrosino-pris" - både i USA og siden 2001 også i Italien. Der er lavet film om ham, senest sidste år sendte RAI en mini serie om ham. Der er skrevet bøger og lavet dokumentarfilm, da hans liv også giver et godt indblik i de italienske emigranters liv. I 1960'erne blev der i USA lavet en tegneserie, der viste ham som superhelt.!

Det er i dag en efterkommer af ham, der bestyrer huset/museet og sørger for at holde mindet om ham i live.

Efter denne kultur oplevelse fortsatte vi vores tur rundt i Padula - udsigten deroppefra var mageløs!

Andre billeder fra byen:

Sent på eftermiddagen vendte vi næsen hjem, og selvom vi allerede var mættede af indtryk, kunne vi ikke lukke øjnene for de smukke omgivelser og mit kamera var konstant parat!!

Padula i et solstrejf

-Og her er vi tilbage, hvor vi startede!!

Godsøndag!!

La Certosa di San Lorenzo - Padula

Den ulidelige sommervarme, som havde reduceret os til sløve intetlavende individer, har endelig slippet grebet om os. Det havde givet energi og lyst til at komme lidt ud på eventyr, så lørdag formiddag kørte vi 200km sydpå - tæt på grænsen til Calabrien - til den charmerende by Padula. Her findes en af verdens største benediktinerklostre: "La Certosa di San Lorenzo".
Selve turen derned var spetakulær - vi kørte forbi Vesuv, som lå der i morgensolen med de pløjede marker foran sig. Jeg bliver aldrig træt af det syn!

Turen var som sagt lang, men naturen er fantastisk - en skam, at motorvejen - den berøgtede "Salerno-Calabria" - virkelig levede op til sit dårlige ry...Vi kørte langs "Parco Nazionale del Cilento", som kræsede op med bla. denne udsigt - farverne er IKKE lave om i photoshop!

Vejret var, som man kan se, typisk efterårsvejr med de vildt flotte farver og dramatiske skyer, som skiftede farve hle tiden. Lykken for en hobbyfotograf..! Det blev ikke til regn, men det var koldt og blæsende.

"La Certosa" ligger ved foden af Padula. Her ses den i baggrunde af indgangen til klostret.

Klostret blev byyget i år 1306 af Grev Tommaso Sanseverino af Marsico af diverse grunde, som ikke alle har noget med religiøs devotion at gøre...! På det tidspunkt var denne del af Italien under Angioinernes(fransk) heredømme og de holdt specielt meget af San Bruno og hans kult, så Tommaso mente at styrke sin egen magt - som greve - ved at glæde franskmændene med denne "venskabsgave". Kort efter fik han da også godt gættet en stor embedsbeføjelse til at styre endnu støre o0mråde af Campanieregionen. En anden grund var at området den gang var fyldt med sygdomsbefængte sumpe, som sådan et kompleks (Hele stedet 250.000kvm hvoraf 51.500 kvm selve klostret med haver) kunne komme til livs. Munkene kunne så belejligt dyrke jorden og skaffe føde til dem sig selv og de fattige i byen. Deres ordsprog er: "Bøn og Arbejde"! San Bruno startede ordnen, som udover at skulle være selvforsynende også skulle respektere et "tavshedsløfte" - måtte ikke tale sammen. Der var også forbud mod at have noget med verden udenfor murene at gøre. Ordnen er betegnet som den strengeste katolske.

San Bruno ved indgangen til klostret.

Komplekset er bygget efter samme topografi som alle andre "certoser" rundt om i Europa. Det består generalt af et "overhus", som var reserveret til prioren, munkenes celler og kirken og et "underhus" til alt det operative. Klostret stod færtigbyggei i år 1374. Andre tilbygninger er kommet til senere. Dette er døren ind til en munke celle. Nedenunder indgangen til kirken.

Der bliver i barokken bygget og investeret i klostret og det det når sin storhedstid i 700-tallet hvorefter det er slut med Napoleons hær, der ripper det for alt af værdi. Det største tab er nok manuskripterne i det store bibliotek. Munkene bliver fordrevet fra stedet for at vende tilbage 10 år senere. Det lykkedes dem ikke at genvinde stedets storhed og i år 1866 forlader de for altid stedet.

I år 1882 bliver stedet deklareret Nationalt Monument, men går trods det i forfald. Det bliver skiftende brugt til opdragelsesanstalt for fattige børn, og ennda concentrationslejer og fængsel under de to verdenskrige.

Først i 1960 bliver der stanseret penge til restaureringen, men stedet kommer først til sin nuværende standard i 80'erne.

I dag kan vi besøgene se, store dele af komplekset, (men ikke tage billeder indendørs). Kirken er i storslået barokstil med freskoer fra gulv til loft, guldstuk og marmor. Noget af det smukkeste håndværk, må siges at være altret, som er dekoreret af perlemor der giver et helt fortryllende lys. Den overdækkede søjlegang som indkranser en geometrisk have, indgyder til stilhed og bøn med de lige linier i søjlerne og de smukke buer henover, der tvinger blikket opad; er en drøm at gå rundt i.

Selvom stedet er meget smukt, leder det alligevel mange steder tankerne hen på Umberto Eco's roman "I Rosens Navn"!

Et sted som dette har selvfølgelig sine sagn og legender og en vis historie fortæller at Carl V på gennemrejse overnattede her og at munkene tilberedte en æggekage af 1000 æg til ære for ham og hans følge!! Denne tradition gentager sig hvert år på San Lorenzo dag d. 16.7(stjerneskudenes nat), hvor der på gårdspladsen foran kirken bliver tilberedt en kæmpe æggekage!! Her kan i se stegetøjet!!

Dette var lidt om La Certosa di San Lorenzo i Padula - håber det har vakt lidt interesse. Det var ikke det eneste vi oplevede den dag, men det kommer en anden dag!!